Specialesamarbejde om videndeling på den fleksible arbejdsplads at Atkins

Posted 2 weeks ago

Som en del af SNC-Lavalin Group er Atkins en af verdens største infrastrukturrådgivere. Vi udvikler intelligent og bæredygtig infrastruktur, der styrker samfundets sammenhængskraft.

I Danmark udgør vi ca. 450 kolleger, som har plads på vores kontorer i Aarhus, Horsens, Esbjerg og i København.

Vi søger efter en 1-2 ambitiøse og nysgerrige specialestuderende, som i efterårssemesteret 2021 ønsker at skrive et speciale, som hjælper os med at besvare spørgsmålet: Hvad betyder det fleksible arbejdsliv med øget hjemmearbejde for den uformelle videndeling i den digitaliserede vidensvirksomhed?

Du/I er under uddannelse inden for human- eller socialvidenskaben og har et akademisk kendskab til organisationsteori og -kommunikation. Derudover har du interesse for felter som kulturstudier, adfærdsstudier og ledelse.

Om specialets fokus og metode:

I Atkins har vi stort fokus på fleksibilitet i arbejdslivet, og derfor tilbyder vi, at man kan arbejde hjemmefra i det omfang, der er hensigtsmæssigt. Tilbuddet blev lavet på baggrund af en undersøgelse, som viste, at over flertallet af os ønskede at arbejde hjemmefra 1-2 dage om ugen.

Vi er interesseret i at afdække, hvad denne forandring betyder for, hvordan uformel viden deles og forankres i virksomheden, og på at få specialets vurdering af, om vores nuværende tiltag omkring digital videndeling, kan erstatte videndeling i det fysiske rum, eller om der skal andre tiltag til?

Vi er naturligvis åbne overfor din faglighed og de idéer du bringer til bordet i forhold til endelig problemformulering, teori og metode, men det er vigtigt, at vores kolleger inddrages i indsamlingen af specialets empiri, f.eks. gennem spørgeskemaundersøgelse, fokusgrupper, eller på anden vis afhængig af din/jeres værktøjskasse eller idéer.

Hvad kan vi tilbyde?

  • Et godt samarbejde med faglig sparring og støtte i specialeprocessen.
  • Mulighed for specialeplads på vores kontor i Ørestad
  • Indsigt i en spændende virksomhed med stort fokus på medarbejdertilfredshed og trivsel.

Ansøgning:

Send os en kort motiveret ansøgning (max 1 side) til direktionskonsulent, Didde Fuhr Pedersen, didde.pedersen@atkinsglobal.com, hvis du er interesseret i specialesamarbejdet.

Attention: Often you need a pre-approval from your university or study counselor, to ensure that projects or thesis found on ITU Job and Project bank will be accepted as part of your education. Please contact the right entity in due time to ensure that you're picking the right project.