Specialestuderende til projekt indenfor datamodellering at Lån & Spar Bank

Posted 3 weeks ago

Er du studerende på en universitetsuddannelse indenfor økonomi, matematik, statistik, data science eller lignende, og skal du skrive speciale i foråret 2021? Har du passion for at modellere data, udvikle machine learning algoritmer eller noget helt tredje? Så er det måske dig, vi leder efter.

Afdelingen for IRB & Analyse vil i foråret 2021 give dig som specialestuderende mulighed for at afprøve teoretiske værktøjer i praksis. Vi søger studerende, der er drevet af datamodellering, besidder et godt gå-på-mod og en innovativ tankegang.

Eksempler på mulige emner, som Lån & Spar Bank kan assistere med:

  • Segmenteringsanalyser (Cluster) af transaktionsdata
  • ”Life cycle analysis”
  • ”Image recognition”
  • ”Pattern recognition”

Vi er åbne for andre emner, og vi indgår gerne i drøftelser omkring dette.
Lån & Spar Bank beskæftiger sig primært med danske privatkunder og vil derfor ikke kunne assistere på specialer, der omhandler markedsrisici eller erhvervseksponeringer.

Vi forventer, at du er bevidst omkring dit valg af specialeemne, så vi i fællesskab kan blive enige om et passende format. Lån & Spar Bank vil give adgang til det nødvendige data samt bistå med modellerings- og forretningsforståelse samt teoretisk sparring.

Udover den faglige sparring vil der blive tilbudt en deltidsstudieplads (med tilhørende frokostordning), samt mulighed for indsigt i det daglige IRB-arbejde i den finansielle sektor.

Har det interesse?
Kunne dette have din interesse, så send en ansøgning, hvor du fortæller lidt om dig selv, hvilket emne du ønsker, dit speciale skal omhandle, og hvorfor vi skal vælge dig.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Attention: Often you need a pre-approval from your university or study counsellor, to be sure that projects or thesis found on ITU Job and Project bank can be accepted as part of your education. Please contact the right entity in due time to ensure that you're picking the right project.