Jyske Bank

Banking & Finance

2,534 followers

Risikoanalytiker til Risikostyring, Realkredit at Jyske Bank

Risikostyring, Realkredit har ansvaret for risikostyring, overvågning og risikoanalyse af Jyske Realkredit, der varetager realkreditudlånet i Jyske Bank koncernen. Afdelingen søger en medarbejder med interesse og kompetencer for databehandling og finansiel analyse.
Risikostyring, Realkredit er en afdeling i Jyske Bank koncernens risikostyring. Afdelingen løser opgaver indenfor kapital-, likviditets-, kredit- og operationel risiko. Hertil udarbejdelse af stresstest og analyser af risikoeksponering.

Du vil bl.a. arbejde med:

  • Beregninger af det risikojusterede afkast og modellerne bag.
  • Stresstest af realkreditinstituttets ejendomsvurderinger.
  • Nedskrivninger og IFRS9 modeller.
  • Kalibrering af eksisterende kapitalmodeller.
  • Forskellige større og mindre ad hoc-opgaver.

Der er en base af driftsopgaver, suppleret med mere analytiske og ad hoc drevne opgaver.
Du vil indgå i et team på 7 risikoanalytikere, og få et tæt samarbejde med en række afdelinger i Jyske Bank koncernen. Vi lægger vægt på godt kollegaskab, hvor vi sammen skaber en god arbejdsplads. Vores kompetencer, loyalitet overfor opgaverne, og ens kollegaer giver gode rammer for et sted hvor vi fagligt og personligt kan udvikle os.

Din profil:

  • Du har uddannelse på bachelor eller kandidatniveau. F.eks. merc., polit., oecon., scient.oecon., polyt., eller anden relevant uddannelse og erfaring.
  • Du har kodeerfaring, eksempelvis SAS/SQL og trives med dataopgaver. Vi anvender SAS/SQL, så du skal være villig til at lære det.
  • Du har måske arbejdet nogle år med dataanalyser og har måske indsigt i den finansielle sektor.
  • Du arbejder selvstændigt og indgår konstruktivt i arbejde på tværs af enheder.

Stillingen kan søges af relativt nyuddannede med kortere erhvervserfaring. Det er et vigtigt punkt, at du har kodeerfaring, og trives med at arbejde med dataanalyse.
Arbejdssted: Jyske Bank, Jyske Realkredit Klampenborgvej 205, 2800 Kgs. Lyngby

Ansøgningsfrist

Vi oplever mangfoldighed som en fordel i vores opgaveløsning og i vores fællesskab. Derfor opfordrer vi alle til at søge.
Ansøgningsfrist er 10. oktober 2024. Vi holder løbende ansættelsessamtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt.
Ansøgning sendes til Senior HR Partner, Karin Elmedal Hansen

Remember to mention that you found this position on ITU Job and Project bank