ITU Job and Project bank is now trusting JobTeaser for your career, activate your account now.

Activate now Questions?

Energinet

Multiple industries

2,341 followers

Rettighedsassistent til at understøtte rettighedserhvervelsen at Energinet

Vær med til at støtte op om arbejdet med vores store el-infrastrukturprojekter, som er nødvendige for at sikre udviklingen frem mod et klimaneutralt samfund. Som vores nye kollega er du det administrative omdrejningspunkt, der bidrager med struktur og fokus på gode processer. Energinet er en organisation, hvor fleksibilitet og arbejdsliv i balance står højt på dagsordenen. Du får derfor tilbudt udstyr til en god hjemmearbejdsplads for at kunne afveksle bedst muligt med at være på vores hovedkontor i Fredericia og hjemme. Udviklingsmuligheder og tværgående samarbejde Du bliver en del af afdelingen Rettigheder, som varetager opgaver vedrørende rettighedsforhold i forbindelse med etablering og reinvestering af vores anlæg. En af vores store opgaver er at sikre alle de nødvendige rettighedserhvervelser til vores anlægs- og reinvesteringsprojekter på tværs af landet. Afdelingen er en af tre afdelinger, der hører under området Plan og Miljø, hvor også ansvaret for at indhente nødvendige myndighedstilladelser er placeret. Afdelingen har et tæt samarbejde med flere afdelinger på tværs af Energinet. Dit overordnede ansvar er at sikre, at det administrative fundament er på plads, og at processerne kører gnidningsfrit. Dine konkrete opgaver omfatter: Oprette projektrum i Sharepoint og være administrator heraf Oprette tingbogsabonnementer og tjekke tinglysningssvar Ajourføre digital logbog Håndtere erstatningsudbetalinger – herunder indhentning af panthaversamtykke. Understøtte lodsejerdialog administrativt, herunder praktisk planlægning af borgermøder m.v. Varetage diverse administrative ad hoc-opgaver. Administrativ blæksprutte med stort struktur-gen Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men du har kendskab til projektadministration og tinglysning. Måske har du fået denne erfaring fra et advokatkontor, pengeinstitut, landboforening eller fra et landinspektørfirma. Du motiveres af at være den administrativ blæksprutte, som har øje for detaljerne og ikke går ned på struktur. Du er løsningsorienteret og sætter en ære i at få alle enderne til at nå sammen. Ansøgning og kontakt Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”ansøg job”, så vi har den senest 10. maj 2023. Vi forventer at holde 1. samtaler (online) den 22. maj og 2. samtaler (Fredericia) den 24. maj. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Christina Plum Simonsen på telefon +45 6124 4419. Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores Energinet Eltransmission A/S har til opgave at udvikle, bygge, eje og drive det nødvendige eltransmissionsnet og stille det til rådighed for systemansvaret med den rette kapacitet, i den rette kvalitet, så omkostningseffektivt som muligt og således, at anlægget kan udnyttes optimalt og sikkert. Vi sikrer optimal Asset Management ved at have fokus på anlæggenes samlede levetid - fra vugge til grav. Vi er et datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne mod og tillid lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker. Læs mere på vores hjemmeside www.energinet.dk.

Remember to mention that you found this position on ITU Job and Project bank