ITU Job and Project bank is now trusting JobTeaser for your career, activate your account now.

Activate now Questions?

Studentermedhjælper at Motorstyrelsen

Expires in 14 days

Studentermedhjælpere, der vil have mulighed for at tage ansvar, lære en masse og gøre en forskel

Vil du stå stærkere, når du er færdig med din uddannelse? Vil du arbejde indenfor administration og sagsbehandling? Så er Motorstyrelsen måske noget for dig. 

Et studiejob, hvor du kan være med til at forme fremtiden  
Med et studiejob kommer du forrest i jobkøen, når du skal søge dit første job efter uddannelsen. Du bliver en del af et miljø, hvor faglig sparring og videndeling værdsættes. Udviklingen og nye trends indenfor branchen stiller krav til vores ekspertise og evne til at agere fremsynet. De mange spændende og udfordrende arbejdsområder går hånd i hånd med vores høje faglighed. Vi sætter rammerne for et godt arbejdsliv. 

I Motorstyrelsen tager vores adfærd og opgaveløsning udgangspunkt i værdierne udsyn, faglighed, ansvarlighed og samarbejde. Vi forventer, at du er en passioneret ambassadør for vores værdier.

Dine arbejdsopgaver
Som studentermedhjælper kommer du til at arbejde med lettere sagsbehandling samt skriftlig og telefonisk kontakt med borgere og virksomheder.  

Dine arbejdsopgaver kan fx omfatte oprettelse af sager, visitering af sager samt kvalitetssikring af dokumentation, når køretøjer skal eksporteres. 

Det er vigtigt, at du har evnen til at sætte dig ind i forskellige problemstillinger og ikke er bange for at spørge om hjælp, hvis du kommer i tvivl. Du skal være i stand til at arbejde selvstændigt og systematisk med dine opgaver. 

Du skal være indstillet på at kunne arbejde 10 - 15 timer om ugen.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 29. maj 2023.

Spørgsmål besvares gerne af Peter Sanderhoff Nielsen på telefon 7237 9643.

Samtalerne forventes afholdt den 5. juni 2023, og tiltrædelsen vil være snarest muligt.

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes organisation – Det Statslige Område og Cirkulære om organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter, IT-medarbejdere (HK) i Staten. Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Lauritzens Plads 1, 9000 Aalborg.

Om Motorstyrelsen

’Vi sikrer korrekt og effektiv registrering og afgiftsberegning af alle køretøjer’

Motorstyrelsens arbejde bidrager til et smidigt og velfungerende bilmarked i Danmark til gavn for både forhandlere og bilejere. Vi tager løbende højde for udviklingen på motorområdet, så vores afgørelser er korrekte og ensartede uanset biltype, ejer- og lejeformer. Vores medarbejdere er specialister med en høj faglighed, som altid tilstræber at levere grundig sagsbehandling formidlet på en forståelig måde. Både når vi vejleder, og når vi kontrollerer.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Motorstyrelsen på .

Motorstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.