Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Public

298 followers

IT Contract Managers til Danmarks største it-kontrakter at Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Expires in 3 days

Har du lyst til at arbejde med kontraktstyring af nogle af de største it-kontrakter i Danmark? Og vil du være en del af et stærkt fagligt miljø og et godt fællesskab? Så er du måske vores nye kollega i Udbud, Kontrakt- og leverandørstyring.

Vi søger flere skarpe profiler inden for kontrakt- og leverandørstyring, der kan bidrage til at opbygge, rådgive, udfordre og understøtte Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST) indenfor IT Contract Management. Du kan både søge som erfaren og nyuddannet.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er en af de syv styrelser i Skatteforvaltningen. Vi understøtter vores kolleger i Skatteforvaltningen i et partnerskab om drift og videreudvikling af en stor it-portefølje og udvikling af nye it-løsninger i spændvidden fra mindre projekter til en række store programmer i milliardklassen.

Udbud, Kontrakt og Leverandørstyring (UKL) fungerer som juridisk rådgivningsenhed for hele UFST i relation til udbudsjuridiske og it-kontraktretlige spørgsmål. Vi har ansvaret for den strategiske udvikling og løbende professionalisering af kontrakt – og leverandørstyringsområdet på tværs af Skatteforvaltningen. Vi har også ansvar for gennemførslen af nye udbud af it-systemer ligesom vi bistår med udbudsjuridisk rådgivning i forbindelse med genudbud af den eksisterende it-systemportefølje.

Sæt dit præg på IT Contract Management området

Som vores nye kollega får du opgaver og ansvarsområder afhængig af din baggrund og erfaring. Som IT Contract Manager har du en central rolle i forhold til at håndtere it-kontrakter og samarbejdsfladen til vores interne samarbejdspartnere såvel som eksterne leverandører i forbindelse med it-drift, -nyudvikling og -videreudvikling. Du kommer til at styre på en portefølje af kritiske it-kontrakter, deltage i udbud med et kontraktstyringsperspektiv, sikre udvikling, vedligehold og optimering af kontraktparadigmer og processer, håndtere og udvikle samarbejdet med vores leverandører og udvikle området med et mere strategisk fokus.

Derudover er der gode muligheder for at sætte dit præg på den fortsatte udvikling af styrelsens tilgang til kontrakt- og leverandørstyring. Du kommer til at indgå i et stærkt fagligt miljø med 16 andre IT Contract Managers og udbudsjurister, hvor humor og ordentlighed er i højsædet. Du bliver bl.a. kollega til vores IT Contract Manager Flemming som fortæller: ” I UKL er fagligheden i højsædet, da vi styrer på nogle af Danmarks største og mest komplekse it-kontrakter. Alle i kontoret støtter og hjælper hinanden i dagligdagen, som også indebærer godt humør og humor.”

Erfaring med it-ret, kontraktstyring og projektledelse - eller i starten af din karriere
Du er uddannet cand.jur., cand.merc.jur., eller en anden relevant uddannelse på kandidatniveau med juridisk og kommercielt fokus. Vi tillægger dog din praktiske erfaring højt. Vi søger både nyuddannede og erfarne IT Contract Managers med bredt kendskab til IT, it-ret og kontraktstyring af it-kontrakter. Det er endvidere en fordel, hvis du besidder kompetencer indenfor udbudsretten. Er du nyuddannet sørger vi for at lære dig op. For stillingen gælder, at du er smilende, serviceminded, udviser engagement og at du med en positiv indstilling understøtter de gode samarbejdsrelationer i kontoret og på tværs af styrelsen. Du besidder gode kommunikative evner både skriftligt og mundtligt.

Vi tilbyder

Vi tilbyder en stor og spændende arbejdsplads, hvor du bliver en del af et fagligt stærkt team. Du får også:

  • mulighed for at bidrage til intern udvikling f.eks. deltagelse i udviklingsprojekter
  • et højt fagligt miljø og en stærk teamspirit, hvor sparring og udvikling prioriteres
  • udfordrende arbejdsopgaver i en stor organisation med udviklingsmuligheder
  • en dynamisk arbejdsdag, hvor der er plads til sjov og spas
  • løbende kompetenceudvikling og gode muligheder for efteruddannelse

Kontakt og ansættelsesvilkår

Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via nedenstående link ”Søg stillingen” senest den 21. august 2022. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Majbritt Meinfeldt på tlf. 72 37 60 51. Samtaler afholdes løbende.

Der kan blive gennemført test som led i ansættelsesprocessen, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Ansættelsesområdet er skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted vil være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Læs mere om at arbejde i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk/job-og-karriere
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.