STUDENTERMEDHJÆLPER TIL VETERANCENTRET at Forsvaret Danmark

Posted 3 weeks ago

Læser du psykologi eller IT og er du interesseret i at arbejde med app- og IT-udvikling inden for psykologisk behandling? Vil du være med til at præge fremtidens digitale løsning til understøttelse af behandling på veteranområdet?
Så er stillingen som studentermedarbejder ved Militærpsykologisk Afdeling under Veterancentret lige noget for dig.

Om os

Militærpsykologisk Afdeling under Veterancentret er Forsvarets faglige myndighed for militærpsykologi. Afdelingen bistår myndigheder i Forsvaret ved løsning af psykologiske opgaver i forbindelse med den danske Veteranpolitik.
Stillingen er i København og er placeret under Militærpsykologisk Afdeling. Du vil indgå i en arbejdsgruppe med medarbejdere fra Militærpsykologisk Afdeling og Veterancentrets Videnscenter i et samarbejde med Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) og ekstern IT-leverandør.

Om stillingen

Vi søger en studentermedarbejder, der kan starte 1. september eller snarest derefter i en tidsbegrænset stilling på 1 år. Der er en gennemsnitlig arbejdstid på 15 timer om ugen.
Stillingen omfatter:
  • Testning af IT-løsning i samarbejde med testleder
  • Opsætning og revidering af indhold i løsning på baggrund af nuværende behandlingsmateriale
  • Oplæring af behandlere i brug af IT-løsningen
  • Udarbejde mødereferater fra arbejdsgruppemøder
  • Diverse ad hoc-opgaver

Om dig

Vi søger en studerende, der er på bachelor- eller masterdelen af enten psykologi, IT eller teknisk uddannelse.
  • Du har interesse for udvikling af digitale løsninger og har stærke IT-kompetencer
  • Du arbejder målrettet og struktureret
  • Du har fokus på opgaven og kan fastholde overblikket
  • Du er ansvarlig og kan arbejde selvstændigt

Du vil modtage relevant sparring og støtte til dine opgaver.
Det vil endvidere være en fordel, hvis du forventer at kunne være ansat som studentermedhjælper i en periode på et år uden afbrydelser.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes og aflønnes efter gældende overenskomst. Afhængig af dine kvalifikationer, har du mulighed for at forhandle tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og kunne opretholde denne i hele din ansættelsesperiode.
Kontakt og ansøgning
Du kan få nærmere oplysninger om stillingen hos psykolog Nikolai Andersen på telefon 7216 3240 eller psykolog Ulrik Thomsen på telefon 7216 3205.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesforhold kan du kontakte HR-konsulent Betina Koch-Søfeldt på telefon 7281 9128.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via. Linket. Du skal vedhæfte ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser eller indskrivningsbevis på et af de omtalte studier. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
Ansøgningsfristen er søndag den 17. juli2022. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning, allerede nu. Stillingen er til besættelse d. 1. september 2022.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


OM VETERANCENTRET

Veterancentret står for en systematisk indsats rettet mod alle veteraner og deres pårørende før, under og efter udsendelse i internationale operationer. Centret skal sikre, at indsatserne på veteranområdet løbende kvalificeres og udvikles.
I Veterancentret er vi 130 medarbejdere. Veterancentrets ledelse og administration samt en række faglige specialer er placeret i Ringsted, mens en stor del af medarbejdergruppen har tjenestested i Aalborg, Holstebro, Fredericia, Slagelse eller Høvelte.
Vi vil være en attraktiv arbejdsplads, der kan fastholde og rekruttere nye medarbejdere. Det vil vi blandt andet opnå ved at prioritere høj faglig standard, respekt for og anvendelse af hinandens kompetencer og ved at udvikle opgaveløsningen på tværs af faggrænser.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk