Studentermedhjælper til administration, statistik og IT hos Trygge Institutioner ApS

Udløber om 13 dage

Studentermedhjælper til Copenhagen Company ApS

Copenhagen Company er administrations-, shared service- og udviklingsselskab under Trygge Institutioner ApS. Vi varetager bl.a. løn, bogholderi og administration for selskaberne og de ca. 120 medarbejdere i koncernen.

 

Vi søger en struktureret og ansvarsbevidst studentermedhjælper til bogholderi, statistik og administration.

Vores hovedkontor ligger på Vermlandsgade 51 på Amager. Vi har et lille administrativt team der servicerer hele koncernen, med det resultat at du vil få en betydelig bredde og ansvar i dine opgaver hos os.

 

Arbejdsopgaver
Arbejdsopgaverne er en blanding af bogføringsopgaver (fakturering af kommuner og forældre, beregninger af takster o.l), gennemgang og opdatering af data i IT-systemer, udarbejdelse af måneds- og års-statistikker ifht. drift, sygefravær, mv., kontrol og opfølgningsopgaver ifht. interne procedurer mv.

Der forventes en høj grad af selvstændighed i arbejdet da dele af teamet er ude af huset i flere af ugens dage.

Vi søger en kandidat der:

  • Er struktureret, ansvarsbevidst og detaljeorienteret
  • Har gode analytiske egenskaber og evnen til at overskue sammenhænge i datasæt og kan spotte fejl og mangler.
  • Har let ved at sætte sig ind i nye IT-systemer
  • Bruger EXCEL på højt niveau
  • Kan arbejde selvstændigt, vedholdende og målrettet
  • Ikke er bange for at gribe telefonen og eksempelvis kontakte kommuner eller institutionsledere for at få de nødvendige oplysninger til at kunne færdiggøre opgaverne.
  • Taler og skriver godt dansk


Arbejdstid og sted:

Arbejdstid er 10-15t/uge
Vi har kontor på Vermlandsgade 51 på Amager, hvilket er det primære arbejdssted. Når du er kommet ind i arbejdet, er der mulighed for at arbejde hjemmefra noget af tiden.
Vi tilbyder en høj grad af fleksibilitet så arbejdet kan passes ind med studierne.

 

Samtaler
Vi holder løbende ansættelsessamtaler og ansætter når vi har fundet den rette kandidat, så indsend din ansøgning hurtigst muligt.

Opstart efter aftale.

 

Spørgsmål:
Hvis du har spørgsmål, så kontakt Tue Roth på 6171 2412 eller skriv via systemet her.